Vil du være en del af
en innovativ arbejdsplads
og et stærkt team?

Studentermedarbejder til AVN Gruppen

 

Har du interesse for webshop, website og digital marketing?
• Vil du arbejde med opgaver, der giver dig praktisk erfaring ?
Vil du udfordres – og udfordre os?

Så se her!

Kom med på en digital rejse 

Vi er i gang med en spændende digitaliseringsrejse, hvor vi styrker vores tilstedeværelse online. 

Vi skal til at opdatere vores websites, herunder stramme op på både informationsarkitekturen, budskabsformidlingen og brugervenligheden.

Vi har også relanceret vores webshop – og her kan du stadig være med til at præge udtrykket og kundernes rejse igennem shoppen.

Som en del af vores Marketing-, Webshop- og IT-team vil du få en central rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af vores websites og webshop.

Teamet består af Nong, der som Digital forretningsudvikler bl.a. står for udviklingen af webshoppen, Kristina og Lisbeth, der står for al markedsføring af AVN Gruppens selskaber og Carsten, der er chef for teamet.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte: 
Opdatering og optimering af vores webshop og websites, så de altid er opdaterede og brugervenlige. 
Bidrage med input og ideer til forbedringer på vores website.
Design af grafisk indhold til webshoppen. 
Håndtering af data i backend. 
Produktion og redigering af mindre videoer til website, SoMe etc. 
Assistere med analyse af webtrafik og performance data.
SEO optimering herunder indskrivning af titles, meta etc.
 
Hvad vi søger hos dig: 
Du er i gang med en relevant uddannelse inden for f.eks. multimediedesign, digital kommunikation, webshop, website, marketing eller medier. 
Du har flair for digitale platforme og kendskab til Dynamic Web. 
Erfaring med Microsoft Office-pakken især Excel vil være en fordel.  
Du har erfaring med grafiske værktøjer og programmer fx Adobe pakken, filmredigering eller lign. 
Du er struktureret og god til at prioritere.
Du er initiativrig, klar til at tage fat på nye udfordringer, og har en positiv indstilling til ad hoc-opgaver. 
Du har gode kommunikationsevner og kan arbejde både selvstændigt og i team. 
 
Hvad vi tilbyder: 
Et studiejob med stor frihed under ansvar – du får mulighed for at tilrettelægge dit arbejde og din tid. 
Fleksible arbejdstider, så du kan balancere studier og eksamener med arbejdet. 
Mulighed for hjemmearbejde, når det passer ind. 
En bred kontaktflade i en dynamisk, landsdækkende koncern.
10-15 timer ugentligt, med mulighed for flere timer i perioder, alt efter opgaverne 
Ansættelsesperiode forventer vi er 6-24 mdr. afhængig af dit studie. 
 
Lyder det som noget for dig? 
 
Sådan er det at arbejde i AVN Gruppen
Hos os er der højt til loftet, og vi tilbyder dig en god arbejdsplads, hvor sammenhold er i fokus, og din dagligdag vil indeholde mange spændende opgaver. Du vil opleve, at der hersker en uformel omgangstone, og vi har masser af humor. 
 
Vi tilbyder et spændende job og en afvekslende hverdag, hvor der til tider kan være hektiske perioder, men det er vigtigt for os, at du har det godt. Du bliver en del af et godt team af dedikerede kollegaer og et positivt arbejdsklima.
 

Vil du være en del af vores team? 
Hvis du er klar til at blive en del af et passioneret team, der arbejder målrettet på at skabe den bedste digitale oplevelse for vores kunder, så send os din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig! 

Send en ansøgning til Marketing Projektleder Kristina Egholm Larsen på mail: kel@avn.dk

Har du spørgsmål, ring gerne til Marketing Projektleder Kristina Egholm Larsen på +45 61 15 64 27

Bliv en del af et innovativt arbejdsmiljø og et stærkt team

Velkommen til AVN Gruppen 
AVN Gruppen er en førende teknologipartner med mere end 90 års erfaring inden for industriløsninger. Vi består af fire specialiserede virksomheder: AVN Teknik, AVN Pladeteknik, AVN Hydraulik og Masytec, med over 170 dedikerede medarbejdere. 

Vores ekspertise spænder fra centralsmøring, hydrauliksystemer og pladebearbejdning til tekniske værktøjer og avanceret laserteknologi. Vi samarbejder med globale markedsledere som TRUMPF, SKF Lubrication Systems og Parker Hannifin for at levere innovative og kundetilpassede løsninger til både danske og internationale kunder inden for industri. Læs mere om AVN Gruppen på www.avn.dk

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt