Vil du være en del af
en innovativ arbejdsplads
og et stærk team?

Servicechef hos AVN Hydraulik

 

Vil du stå i spidsen for en landsdækkende serviceorganisation i en af Danmarks førende virksomheder inden for hydraulik? Som servicechef hos AVN Hydraulik får du muligheden for at drive udviklingen og sætte retningen for fremtidens servicefunktioner.

Kan du omsætte kundens servicebehov til profitabel vækst?

Som servicechef hos AVN Hydraulik får du ansvaret for at lede og udvikle en landsdækkende serviceorganisation fordelt på fire lokationer i Brøndby, Aalborg, Odense og Esbjerg. 

Du vil stå i spidsen for et team af 50 montører og koordinatorer, og sammen med teamet skal du sikre en effektiv drift gennem god ledelse og kontinuerlig optimering af processer. 

Du vil udvikle og implementere strategiske serviceaftaler for virksomhedens største kunder, sikre integration og forbedring af IT-systemer samt skabe en ensartet drift på tværs af organisationen. 

Derudover vil du sikre en effektiv reklamationshåndtering og en kontinuerlig udvikling af arbejdsprocesserne på tværs af de fire sites. Du vil være ansvarlig for at skabe en effektiv og smidig koordinering mellem lokationerne, og løbende forbedre servicefunktionerne for at imødekomme kundernes behov og virksomhedens vækst.

Ansvarlig og engageret lederprofil med teknisk indsigt

Du har en stærk teknisk baggrund, gerne som ingeniør, VVS-tekniker eller med en relevant faglig uddannelse. Derudover har du flere års erfaring med ledelse af tekniske serviceafdelinger og en solid forståelse for procesoptimering og kvalitetssikring. 

Du har desuden erfaring med relevante IT-systemer og digitale værktøjer til at understøtte arbejdsprocesser og optimeringer.

Som person er du en autentisk leder, der formår at motivere og udvikle medarbejdere gennem åbenhed, integritet og konsekvent ledelse.

Du arbejder analytisk og logisk, selv i pressede situationer, og evner at håndtere både kortsigtede udfordringer og langsigtet strategisk udvikling respekt for AVN Hydrauliks værdier, hvor forskellighed, faglighed og samarbejde er i fokus.

Sådan er det at arbejde i AVN Hydraulik
Dette job er en unik mulighed for at stå i spidsen for en serviceorganisation i vækst og sætte retningen for fremtidens servicefunktioner i en virksomhed, der kombinerer tradition og innovation.

Hos os er der højt til loftet, og vi tilbyder en god arbejdsplads, hvor sammenhold er i fokus og du vil opleve, at der hersker en uformel omgangstone med masser af humor. Du bliver en del af et godt team af dedikerede kollegaer og et positivt arbejdsklima.
 
 
Vil du være en del vores fortsatte vækst?
Rekrutteringsprocessen varetages af Venaris Executive Search (www.venaris.dk).
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Executive Search Consultant Julie Koch Larsen på +45 2840 2969. Alle henvendelser behandles fortroligt. Tøv endelig ikke med at uploade dit CV, hvis denne stilling er relevant for dig det er ikke nødvendigt at medsende en ansøgning.

Velkommen til AVN Hydraulik – en del af AVN Gruppen
AVN Hydraulik tilbyder specialistrådgivning i relation til konstruktion, produktion, service og reparation af hydrauliksystemer. Med afdelinger i Brøndby, Odense, Esbjerg og Aalborg har AVN Hydraulik en stærk national tilstedeværelse og er desuden distributør og servicepartner for Parker Hannifin, Bosch Rexroth og Alfa Laval, MasterMover og SKF Lubrication i Danmark. Læs mere om AVN Hydraulik på www.avn.dk/hydraulik

AVN Hydraulik er en del af AVN Gruppen, som blev grundlagt i 1933 med devisen ”den tekniske del skal være i orden”. Dette er stadig gældende for forretningen den dag i dag, hvor vi samarbejder med både dansk og international industri. AVN Gruppen tæller i dag 170 medarbejdere og består også af AVN Teknik, AVN Pladeteknik og Masytec.
Læs mere om AVN Gruppen på www.avn.dk

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Bliv en del af et innovativt arbejdsmiljø og et stærkt team