AVN Teknik køber KIV Tools
KIV Tools bliver en del af AVN Teknik og styrker kunderne med udvidet sortiment og ekspertise.
KIV Tools, der siden 1969 har leveret værktøj og løsninger til den danske industri, er pr. 1. januar 2025 blevet en del af AVN Teknik. Med opkøbet samles to stærke aktører, der tilsammen kan tilbyde kunderne et endnu bredere sortiment af værktøjsløsninger og en øget teknisk rådgivning.
Flere muligheder for kunderne
Som en del af AVN Teknik får KIV Tools adgang til en endnu større palet af produkter inden for spåntagende værktøj, slibeartikler og svejseartikler. Dette giver kunderne mulighed for at optimere deres produktion med løsninger fra verdens førende producenter som 3M, Norton, Karnasch og Esab. Samtidig tilføres AVN Tekniks eksisterende kunder nye valgmuligheder inden for KIV Tools’ sortiment af holdende værktøj, el-værktøj, måleværktøj og meget mere.
Styrket rådgivning og lokal tilstedeværelse
Med integrationen bevarer KIV Tools deres base i Åbyhøj, hvor det er "business as usual." Den lokale tilstedeværelse kombineret med AVN Tekniks mangeårige erfaring og specialister på landevejen sikrer kunderne kompetent rådgivning og bedre løsninger skræddersyet til deres behov. Tidligere ejer Kenneth Pedersen fortsætter som salgsingeniør og ser frem til at styrke samarbejdet med både eksisterende og nye kunder.
En fremtid med fokus på kundernes produktivitet
Sammen vil AVN Teknik og KIV Tools arbejde for at skabe endnu mere værdi for kunderne. Målet er at hjælpe med at øge produktiviteten og sikre de bedste resultater gennem innovative og effektive løsninger.
En del af AVN Gruppen
AVN Teknik er en del af AVN Gruppen, som består af fem selskaber, der tilsammen beskæftiger 175 medarbejdere. Gruppen leverer løsninger inden for værktøj, automation, pladebearbejdning, laserteknik, hydraulik og centralsmøring og samarbejder med nogle af verdens førende producenter. At blive en del af AVN Gruppen giver KIV Tools adgang til et stærkt netværk, ressourcer og et solidt fundament for at videreudvikle både produkter og serviceydelser til gavn for kunderne.
Læs mere om de samlede muligheder på www.avn.dk eller www.kivtools.dk
Henrik Sahl Bech, CEO i AVN Teknik, og Kenneth Pedersen tidligere ejer af KIV Tools.