+45 70 20 04 11

Ajour-udstiller: - Man kommer tæt på de besøgende

AVN Gruppens hydraulikfirmaer er med på årets Ajour-messe

AVN har et skarpt hydraulikfokus på maskinmesterkonferencen i år. Derfor er både AVN Hydraulik, BB Hydraulik Service og AVN Hydropower med, når Odense Congress Center slår dørene op torsdag 28. november og fredag 29. november.

- Ajour messen er lidt anderledes en andre messer, siger servicekonsulent Lars Trebbien fra AVN Hydraulik.

- De besøgende betaler for en billet, som giver adgang til konferenceprogrammet og en stor anlagt middag om aftenen. Det gør, at du kommer tættere på de besøgende, fordi du kan tale med dem i længere tid.

Servicekonsulenten sammenligner med andre messer, hvor det til tider kan være lidt hektisk, når man skal tale med flere kunder på en gang.

- På Ajour messen har du større mulighed for at fordybe dig i en problemstilling, som kunden skal have løst. Der er også mere tid til at fordybe sig i hydraulikken og stå og nørde omkring ventiler, cylindre, pumper, flow og tryk og så videre.

Filtreringsfokus
På messen vil AVN-standen give sine bud på, hvordan de besøgende vil kunne opnå en energioptimering i eksisterende og nye hydrauliksystemer.

- Vi sætter også fokus på olie-filtreringsløsninger, da hovedårsagen til driftsforstyrrelser i hydrauliske systemer ofte er urenheder i hydraulikolien. De partikler, der forurener hydraulikolien, er umulige at se med det blotte øje. Hydrauliksystemet bliver driftssikkert og levetiden forlænges, når hydraulikolien er ren, siger Lars Trebbien.

AVN Gruppens tre hydraulikfirmaer dækker alle aspekter inden for hydraulik i maskiner, transport, offshore, marine og landbrugssektoren.


Artiklen er skrevet Dan S. Frandsen, Jern & Maskinindustrien. Den har været bragt i Jern & Maskinindustrien 8. november 2019


AVN Hydraulik A/S  -  Dalager 5  -  DK-2605 Brøndby  -  Tel: +45 70 20 04 11  -  avn.hydraulik@avn.dk