+45 70 20 04 11

Hydraulik sælger Jylland

Vil du med på holdet hos AVN Hydraulik?

Til opsøgende salg samt pleje af vores nuværende kundebase, hovedsagelig i Jylland, søger vi en hydrauliksælger, som kan arbejde selvstændigt og er i besiddelse af et højt drive.

I samarbejde med områdets montører, vores øvrige sælgere samt salgschefen, får du ansvar for eget distrikt og kundebase.


Arbejdsområde:
  • Generel pleje af nuværende kunder med fokus på udbygning af samarbejdet
  • Opsøgende salg til nye kunder
  • Opfølgning på igangværende aftaler og opgaver
  • Møderapportering i CRM kunderegister (kendskab en fordel, men ikke et krav)
  • Udarbejdelse af månedsrapport
  • Deltagelse på messer i ind- og udland

Kvalifikationer / uddannelse:
  • Hydraulikmontør med ”en passioneret sælger i maven” - dvs. tidligere faglært automatikmekaniker, mekaniker eller lignende
  • Teknisk forståelse samt erfaring inden for hydraulikbranchen
  • Erfaring med læsning af hydraulikdiagrammer
  • Evner til at opbygge tætte kunderelationer baseret på tillid og respekt
  • Målrettet og præstationsorienteret
  • ”Købmand”, som motiveres af opsøgende salg, og som nyder hele salgsprocessen fra første kontakt, forhandling til afslutning af salget
  • Selvkørende, positiv og i besiddelse af et godt humør

Vi tilbyder:
  • Bærbar computer
  • Mobiltelefon
  • Internetkobling på hjemmeadressen
  • Firmabil, som også må benyttes til privatkørsel i udlandet, eller kørsel i egen bil efter statens takster
  • Fast løn med pension samt mulighed for bonusordning

Du kommer til at arbejde for en virksomhed i udvikling. En virksomhed der vokser og vil være markedsførende inden for hydrauliksystemer, service og vedligehold. En virksomhed med gode kolleger, der er parat til at hjælpe og støtte op om dig i dit selvstændige salgsarbejde.

Afhængig af din bopæl, så vil du have mulighed for at benytte hjemmearbejdsplads og/eller en arbejds-/kontorplads i vores afdeling i Esbjerg.


Henvendelse:

Har ovennævnte vakt din interesse, og er du i besiddelse af ovennævnte kompetencer?
Så send os en mail med din ansøgning samt CV, mærket "Hydraulik sælger Jylland", til ebj@avn.dk
Alle ansøgninger besvares og behandles naturligvis fortroligt.

Skulle du have behov for yderligere oplysninger omkring stillingen, så er du naturligvis velkommen til at kontakte
Salgschef Michael Høgsted Hansson – tlf. 20 18 15 22.




AVN Hydraulik er en del af AVN Gruppen, som består af moderselskabet samt 5 datterselskaber med knapt 130 medarbejdere. Hovedkontoret ligger i Brøndby, og vi har afdeling i Odense, Esbjerg, Kolding, Ålborg samt Silkeborg.

Læs mere her på www.avn.dk


AVN Hydraulik A/S  -  Dalager 5  -  DK-2605 Brøndby  -  Tel: +45 70 20 04 11  -  avn.hydraulik@avn.dk